Viser opslag med etiketten snik snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snik snak. Vis alle opslag

onsdag den 27. april 2011

Næsehorn og romtoddy

Efter et par dage med høfeber OG forkølelse var beskeden fra kollegaerne klar: hjem og skylle næsen og drikke romtoddy. Så i dag er den vanlige mælk i min the skiftet ud med rom og jeg har overvundet min frygt for næsehornet.

mandag den 28. marts 2011

Patchwork puder

Puderne til soveværelset er færdige og igen er det blevet til lidt tittekanter - stærkt inspireret af Rappedikke. Puderne er blevet lige lovlig kolonihave/sommerhus-agtige, men jeg kunne bare ikke stå for stoffet med fuglene.

Den pink farve på kanterne ville jeg egentlig have haft i de lyserøde felter, men jeg begrænsede mig for kærestens skyld til det lidt mere dæmpede.

Mødet med arkitekten satte masser af tanker i gang, så nu er det om at få samlet tankerne før vi går videre til næste fase med at få lavet konkrete tegninger.

søndag den 27. marts 2011

Gamle skruer

De sidste flyttekasse er ved at være pakket ud og alle de ting jeg har manglet i lang tid er endelig dukket op. Noget af det mere nørdet, men som jeg virkelig er glad for, er mine gamle fine skruer jeg har arvet fra min morfars snedkerværksted. Det er dem jeg bruger, når man kan se skruen og en skrue med torx kærv bare ikke er særlig pæn. Her er blandt andet de finest forniklede skruer med lige kærv og linsehovede - umulige at opdrive i butikkerne nu om dage. Og så er indpakningen altså også super old-school-lækker. Hmm ja, min opvækst på tømmerhandlen er vist ikke til at komme uden om.


I morgen har vi møde med arkitekten omkring planerne for huset. Vi har måtte kapitulere og tilkalde hjælp til at indrette førstesalen, så nu er vi spændt på hvad arkitekten har af idéer.

onsdag den 26. januar 2011

Klar til afsendelse

Så blev fire ansøgninger klar til afsendelse - håber farverne kan vækker lidt interesse for hvad der er indeni.

tirsdag den 25. januar 2011

Nedtælling

Lige nu tæller vi dagene til det bliver søndag og vi får nøglerne til drømmehuset - det er lige om lidt og vi kan slet ikke vente med at komme i gang med istandsættelsen. I første omgang skal vi blot gøre stueetagen beboelig med spisestue, dagligstue, soveværelse, køkken og badeværelse (vi har heller ikke rigtig møbler til mere). Men når det rigtig bliver forår begynder vi på den store omgang med tag, vinduer og døre.
Det betyder også at jeg ikke får så meget tid til hækle- og strikketøj, men tilgengæld vil jeg prøve at få postet lidt af den indretning det ender med. Udover husovertagelsen er der lige den lille detalje med at min kontrakt udløber om blot 9 uger, hvilket er skræmmende kort tid til at finde et nyt arbejde når man så meget hellere vil bruge sin tid på at ordne hus.

mandag den 20. december 2010

Årets juletræstur...

så sådan her ud.

En fantastisk smuk hestevognstur i en snedækket skov tæt på mit barndomshjem. Jeg glædes hvert år over min svigerfamilies dejlige tradition med at hente juletræ og efterfølgende nyde en dejlig julefrokost.

De sidste pakker er købt, næsten pakket helt ind (mangler lidt bånd) og om fire dage er det juleaften - hold da op hvor er det er gået stærkt.

søndag den 31. oktober 2010

Disney dåse

På trods af flyttekasser i stakkevis i den nye midlertidig bolig, overdragelse af begge de gamle boliger og åbent hus i to potentielle boliger, så skal der jo handles ind på sådan en søndag. Turen i Fakta bød bl.a. på denne fine Disney dåse indeholdende chocolate chip cookies, som jeg bare måtte have med hjem.
Og hold da op hvor synes jeg alt det her flytning er udmattende. Jeg tager virkelig hatten af for folk,  der flytter rundt med få års mellemrum - næste gang vi flytter så er det helt sikkert til drømmehuset og for altid.

torsdag den 14. oktober 2010

Briller

Faktisk er jeg virkelig dårlig til at gå med mine briller og bruger derfor langt de fleste dage linser. På den anden side har jeg en del par briller (alle meget billige), som jeg aldrig er blevet rigtigt glade for. Jeg har derfor længe været på udkig efter et par briller, som jeg gider at gå med. Da jeg for nylig skiftede optiker havde de dette par liggende, som jeg straks faldt for.

Nej, det er ikke træ, men påtrods af at være vokset op med træ, så snød det mig og jeg blev bare nødt til at eje et par. Så det gør jeg nu og jeg håber at jeg kan vænne mig til at gå med dem.

lørdag den 25. september 2010

Lakrids luksus

Jeg eeeeelsker lakrids - især salmiak. Og den allerbedste lakrids der findes, koges på Bornholm af Johan Bülow. I går forkælede jeg mig selv med at købe den variant, som vi ikke har på apoteket og som jeg derfor ikke har smagt. For pokker den er god, ja det er faktisk den bedste. Salmiak, tranebær (som jeg dog ikke kan smage) og så lige en snert af chili - fantastisk! Men når de koster 50,- for 175 gram, så er det altså ikke hver dag de kommer på bordet (selvom det jo tydeligt ses, at glasset allerede er ved at være tomt).

I morgen står den på Designer Forum og hækleklub - jeg glæder mig :)

mandag den 23. august 2010

WOW

I fredags forsvarede vi vores speciale og kunne efter 6 års studier kalde os farmaceuter. Vi havde planlagt dagen, så vores familier og venner var med under hele forsvaret og kunne fejre det sammen med os bagefter. Og hold da op vi blev fejret! Det var overvældende hvor mange, der havde valgt at bruge deres eftermiddag på at høre om vores speciale, og endnu mere overvældende hvor begavet vi blev i form af gaver og blomster. Jeg har da set frem til dagen, men nok mest for at få karakteren for vores lille hjertebarn og jeg havde aldrig overvejet hvor stor en dag det ville blive. Den slog alle tidligere store dage i mit liv og var bare helt igennem fantastisk på trods af at vi måtte ”nøjes” med et 10-tal. Nu er studietiden forbi og den virkelige verden begynder. Det går nok lige et par uger før jeg helt fatter det og hvor kommer jeg så til at savne studietiden - ikke mindst at se Line dagligt som vi har gjort det sidste år.

De næste par dage vil jeg bruge på at slappe af i sommerhus med kæresten, inden weekenden byder på overrækkelse af eksamensbevis og dimittend fest.

Og det bliver igen et indlæg uden billeder, da jeg endnu ikke har set nogle fra dagen.

tirsdag den 15. juni 2010

Travlhed

Der er stille på bloggen for tiden og det er ikke fordi den er glemt, droppet eller noget, men jeg har travlt! Specialet kombineret med mange aftaler med dejlige mennesker og en smule for meget arbejde giver lange dage. Lige nu sidder jeg i toget på vej hjem fra en intens gang specialeskrivning der startede kl.8.30 i morges. Jeg er næsten allerede træt ved tanken om at vækkeuret (ligesom i går) ringer kl.4.45, hvilket giver mig næsten 8 timer til at komme hjem, spise aftensmad, have lidt tid med kæresten og sove inden det går løs igen.

Da jeg i forrige uge var i Stof og Stil blev der købt stof til et par lilla bukser i stil med Lines. Disse er lige lagt lidt på hylden, men er helt sikkert næste krea-projekt og forhåbentlig til at nå i denne måned.

onsdag den 12. maj 2010

Sommer-sy-projekt

Mine (næsten) daglige togture til og fra uni er mit pusterum i hverdagen. Det er her jeg har tid til at surfe (hurra for mobilt bredbånd, der næsten virker hele turen), læse blogs, tænke over blog-indlæg, skrive lidt speciale, sove eller bare slappe af. Her til morgen kom jeg til at kigge på skønne tekstiler hos Malika og Rosa. Min nye sommerjakke, som det er i øvrigt stadig er for koldt til, mangler altså noget farve. Inspireret af jakkens indvendige kontrastsøm kigger jeg efter koral/pink farvede stoffer.
Men for pokker hvor er alt det rigtig fine stof bare dyrt! Jeg har næsten udvalgt mig dette, men overvejer nu hvorvidt jeg egentlig får tid til at sy noget som helst før efter 2. august, som er dagen for specialeaflevering. Jaja jeg burde tage mig tid til det, men jeg synes ikke rigtig jeg kan retfærdiggøre overfor kæresten at sidde og sy når jeg endelig slukker computeren. Nå, men første trin er jo også at få købt stoffet.

Jobansøgning er endelig blevet sendt og jeg har modtaget bekræftelse på modtagelsen, så nu er det bare at krydse fingrene og vente.

Ha’ en dejlig onsdag aften!

P.S. Egentlig sjovt hvordan regnen fremhæver alle forårets skønne dufte, når man cykler igennem græsset sådan en stille forårsaften.

søndag den 9. maj 2010

Mere tid, tak!

Tiden går alt alt for stærkt i disse dag, der jo nok nærmere er uger. Endnu en weekend lakker mod enden og endda en af dem med tre dage (dog afbrudt af den 10. arbejdslørdag i træk). Alt for mange aftaler, der jo i bund og grund er rigtig hyggelige, men bare går lidt ud over det der kærestetid. Specialet spidser til med nyligt indlagt fremlæggelse af resultater OG løsninger på disse, om under en måned. Er begyndt at glemme de der ting jeg fik sagt ja til for flere måneder siden og irriterer mig over dem når tiden oprinder. Benhård planlægning og det der med, at lære at sige nej (som jeg jo udmærket ved jeg skal) må være på programmet de næste par uger. Lige for tiden kredser tankerne, udover om specialet, på udarbejdelse af CV og jobansøgning. Hvor er det bare så meget svære end at skrive en ansøgning til et studiejob – nu gælder det jo for pokker!

På trods af manglende tid bød fredagens fridag på indkøb af den længe manglende forårsjakke og ny sadel med pind, samt kærestehygge uden hver sin bærbar på skødet hele aftenen.

Mors dag må jeg råde bod på når der er mere tid og ligeså med blog opdateringerne.

mandag den 3. maj 2010

Find én fejl

Efter dejlig weekend kom træls mandag. Leddene var ømme og turen til stationen lang i morges. Ved middagstid hang jeg over pc'en og fik intet lavet. Næsten hjemme mødte dette (dog med lidt affald i kurven) syn mig på stationen Ja, jeg har været så letsindig at lade cyklen stå på stationen i en lille uge, MEN derfor behøver nogen jo ikke at medbringe en umbraco nøgle og hapse min sadel inklusiv pind. Nøj de tre timers middagslur var tiltrængt da jeg endelig kom hjem.

mandag den 26. april 2010

Sikker patient

For en måned siden ansøgte Line og jeg om at få lov, at deltage gratis i årets Patientsikkerhedskonference, der afholdes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Selskabet var så begejstrede for vores speciale, at vi fik én friplads. Vi har derfor brugt dagen i dag på, at høre den ene efter den anden inspirerende taler, sammen med en hel flok sundhedsproffesionelle. Nu er vi fyldt med endnu flere idéer til vores speciale - kan mærke at det blir sværere og sværere at give slip på projektet, selvom vi har aftalt kun at arbejde når vi er på uni. Og tiden presser sig efterhånden også på. Vi har 2 måneder, til vi har planlagt at være så godt som færdige og vi samler stadig masse af data ind og bliver ved med at få nye vinkler - argh begrænsningens kunst.

fredag den 23. april 2010

Selvforkælelse og gråt hår

Ahhh fredagsfri med selvforkælelse på programmet. Fra morgenstunden gik turen (liiige efter en latte og croissant) til frisøren, hvor håret blev gjort sommerklart med endnu flere lyse striber, et god tag i længden og "flytning" af min skilning. Imens min søde frisør lagde striber, opdagede vi flere og flere glimtende sølvfarvede hår!?! En ting er de fine linje ved øjnene, men grå hår i en alder af 26? Min frisør tog det dog med et smil og sagde "dem dækker vi bare". Hmmm skal da helt sikkert ikke være mørkhåret - nogensinde! Udover det nye hår blev det også til en hårkur, som min frisør insisterer på er vigtig for mit hår, lidt nyt tøj og gavekøb til kærestens kusine. Jeg styrede min enorme trang til at købe de vidunderlige Grand Cru flødeboller fra Summerbird (og jeg ved jeg kommer til at fortryde det på søndag, når jeg sidder med en god kop kaffe) og skyndte mig i stedet ned til metroen.

torsdag den 15. april 2010

Forår i København

Livet er lækker kaffe og kage serveret på smukkeste vis i kær venindes selskab! Eftermiddagen har stået på tøsehygge i solskinsbekinnede København. Strøget boblede af forår og livsglæde - aaaah livet er altså godt! Dagen fik mig til at tænke på at studietiden og dens ultimative frihed er overstået om blot 4 måneder, så det er om at nyde den sidste tid.

søndag den 11. april 2010

Dejlig weekend

Påskens venindehygge med mænd blev desværre aflyst i sidste øjeblik. Til gengæld blev der lynhurtigt planlagt ny sommerhustur i denne weekend. Efter arbejde i går kørte vi derfor vest på og mødtes med venner inklusiv baby. Eftermiddagen stod på dejlig lang gåtur med barnevognen, mens solen varmede og vinden ruskede. Da lillemanden vågnede og havde fået lidt mad, var det lege tid, mens forældrene forberedte årets først grill mad. Resten af aftenen stod på hygge snak over rødvin, indtil vi alle sammen gik omkuld omkring midnat - det der friske luft gør altså en træt. Til formiddag nåede vi lige at pludrer lidt med den skønne lille trold, inden turen gik hjemad med en smule rødvins tømmermænd. Dejlig dejlig weekend med skønne venner!!

onsdag den 7. april 2010

Tøsede lækkerier

Dette lå foran hoveddøren da jeg kom hjem i dag. Fine tøsede ting fra ASOS. Stjernerne er blevet en smule skrammet af turen fra England, men ellers er de skønne. Halskæden mangler lige en ny og længere kæde, men muffin (eller er det is??) vedhænget synes jeg er så skønt! For ikke at snakke om de to fine "franske" blushes. Med i pakken var også nye bukser, men de er knap så spændende. OG mine krokus er begyndt at blomstre - livet er da bare skønt på sådan en forårs onsdag.

søndag den 28. marts 2010

At læse eller ikke læse

I går brugte jeg eftermiddagen og aftenen med to fyrer fra min gymnasietid, som jeg ikke har set i flere år. De var, ligesom dengang, nørdede og snakkede om alle de film de havde set og bøger de havde læst - film og bøger jeg aldrig har hørt om. Jeg blev helt glad, da vi gik i gang med x-factor, hvor det var min hjemmebane - hmmm siger vist lidt om hvor intellektuel jeg lige er... Nå men under x-factor kan man jo godt hygge snakke lidt og jeg blev så spurgt (efter de først fem bøger var drøftet) hvad jeg så læste. "Ehmmm... jeg læser ikke rigtig så meget." Fik jeg vist sagt, hvilket ikke blev godtaget. Magasiner, chic-lit anything? (Nå ja, den ene læser engelsk og jeg havde fuldstændig glemt hvor mange engelske ord de to kan proppe ind i en dansk sætning) Jeg kom ud i en forklaring om, at jeg da læste en del blogs og så selvfølgelig et hav af videnskabelige artikler. Det blev vist godtaget og vi snakkede lidt om de der blogs, før det var videre med x-factor.

Nå, men det er ikke første gang jeg har følt mig lidt udenfor i en bog-snak og det er ikke fordi jeg ikke synes det er rart at læse, men jeg synes bare ikke det er særlig nyttigt. Og her kan man så argumenterer for, at det heller ikke er særlig nyttigt at se minimun to serier hver dag, men der kan jeg godt få lov at tumle med idéer i mit hovede uden at jeg misser alt for meget af plottet, ligesom jeg ofte ender med at sove - man skal altså ikke koncentrerer sig så meget med de der serier. Jeg kan da sagtens læse et par chik-lit bøger når jeg er på ferie og mit sidste indlæg handlede jo netop om en bog, men alle de der krimier som er så populære har jeg aldrig læst. Derudover så bliver jeg også helt opslugt af bøger, når jeg først kommer igang, at jeg glemmer alt om tid og sted og har virkelig svært ved at lægge det fra mig igen. Så mit nye svar når folk spørg, hvordan jeg dog har tid til at være så kreativ er: Jeg læser ikke (skønlitteratur i store mængder).