Viser opslag med etiketten muffins. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten muffins. Vis alle opslag

torsdag den 28. oktober 2010

Nyt køkken(lege)tøj

Da vi i sidste uge modtog årets julekatalog fra vores grossist (der indeholder alverdens ting, der absolut ikke har noget med et apotek at gøre) faldt jeg over en Cuisipro dekorationspen som jeg da bare måtte eje. I dag har jeg så modtaget pennen, der selvfølgelig skulle afprøves på trods af flyttekaos. Den fungerer over alt forventning, er nem at rengøre og kan komme i opvaskemaskinen.
Med lidt øvelse bliver det en leg at pynte flotte muffins uden klistrede fryseposer med ujævne huller.

Jeg er ikke tidligere stødt på produkter fra Cuisipro, men efter i dag har jeg lige søgt lidt rundt og hold da op de har mange lækre ting jeg skal have fingrene i.

søndag den 30. maj 2010

Rabarber, rabarber, rabarber

Min mor var tidligere i dag forbi med en pose rabarber, der resulterede i 24 muffins, en gang rabarber kompot og tre poser til fryseren. Mmmm jeg elsker rabarber! Opskriften er fra Dansukker.

søndag den 14. februar 2010

Kager op, kager ned, kager i min mave

Puuuuh der har været meget kage i den her weekend. Billedet ovenfor er et uddrag af de 80 muffins, jeg havde bagt til min skønne lille "nevø" (jeg er enebarn, så har udnævnt mig selv til tante for venindernes unger). De øverste er gulerodsmuffins med cheesecream og chokolade med chokolade og krymmel. De nederste er med blåbær, lidt glasur og en fint blåbær som pynt. De smagte alle skønt og var en fin afslutning på en meget lækker buffet.

Udover muffins har weekenden stået på fødselsdag, så det blev også til en lagkage og vandbakkelse-fastelavnsboller. Tror næste uge skal være HELT uden kage - inden da skal vi dog liiige igennem resten af lagkagen i køleskabet.