For første gang har jeg kastet mig ud i at filte strik. Efter at have set tøflerne hos Elise blev jeg bare nødt til at strikke og filte et par. Så jeg fandt hurtigt frem til mønsteret der på et split sekund blev mit via PayPal. Jeg har strikket skoene med koksgrå uld fra Stof&Stil, fundet et par store knapper fra mine gemmer og syet knapperne på med pink broderigarn. Alt i alt er jeg ret godt tilfreds med resultatet, påtrods af at jeg har fået syet den ene lidt skævt sammen.
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
torsdag den 30. september 2010
mandag den 8. februar 2010
Fimo-sjov og stikketøj
På lørdag holder min barndomsveninde og hendes mand navngivningsfest for deres lille dreng. Jeg har lovet at stå for kagerne, der bliver forskellige slags muffins med diverse blå slags pynt. Da parret sidste forår blev gift, var det også mig der leverede bryllupskagen inkl. topfigurer. Disse topfigurer er lavet af fimo og forestiller selvfølgelig parret. Nu hvor lillemanden er kommet til verdenen og det er hans tur til at holde fest, skale han selvfølgelig også have en figur af sig selv. Det blev i går til denne fimofigur, der dog skulle to forsøg til (havde endnu engang glemt at fimo'en bliver blød inden den bliver hård ved bagningen...)
Min hue er nu blevet færdig - for anden gang. Den første var for stor, så den blev pillet op og en ny er nu strikket. Egentlig startede det bare med en tur i Stof og Stil efter småting, men inden jeg fik set mig om havde jeg forelsket mig i dette lækre garn. Planen var et hurtigt strikket vamset halstørklæde. Det gik dog ikke helt sådan. For at jeg var tilfreds blev det til dobbeltgarn på 3 mm pinde, så det var knap så hurtigt strikket. Og da det efterhånden lignede et halstørklæde, skulle der da også en hue til. Til huen fandt jeg inspiration her og fik udviddet mit strikke kendskab med patentstrik. Huen er således med en ribkant og resten i patentstrik (nederste billede), mens halstørklædet (der er blevet syet sammen til en ring) er ribstrikket (øveste billede).
Jeg har nue erfaret at patentstrik egentlig er den struktur jeg havde forestillet mig at halstørklæde skulle have haft, samtidig med at det er langt hurtigere at strikke end rib. Begge dele holder dog en dejlig varm i vinterkulden :)
søndag den 31. januar 2010
Vinter+sne=huetid
Så er weekend ved at være slut og en ny uge med specialet ligger forude. Kæresten kom liiige i tanke om, at han egentlig manglede en hue til i morgen. Så min egen hue strikning blev lagt på hylden (sammen med speciale litteraturen) og det sorte uld+akryl garn, der har ligget i kælderen i flere år, blev fundet frem sammen med et gammelt strikkehæfte fra Hendes Verden med en herre hue. Så nu er der strikket et stk. hue til at varme håndværkerens øre i vinterkulden. Billede må komme en anden dag, for den er allerede ved at blive afprøvet.
Abonner på:
Opslag (Atom)