WOW

I fredags forsvarede vi vores speciale og kunne efter 6 års studier kalde os farmaceuter. Vi havde planlagt dagen, så vores familier og venner var med under hele forsvaret og kunne fejre det sammen med os bagefter. Og hold da op vi blev fejret! Det var overvældende hvor mange, der havde valgt at bruge deres eftermiddag på at høre om vores speciale, og endnu mere overvældende hvor begavet vi blev i form af gaver og blomster. Jeg har da set frem til dagen, men nok mest for at få karakteren for vores lille hjertebarn og jeg havde aldrig overvejet hvor stor en dag det ville blive. Den slog alle tidligere store dage i mit liv og var bare helt igennem fantastisk på trods af at vi måtte ”nøjes” med et 10-tal. Nu er studietiden forbi og den virkelige verden begynder. Det går nok lige et par uger før jeg helt fatter det og hvor kommer jeg så til at savne studietiden - ikke mindst at se Line dagligt som vi har gjort det sidste år.

De næste par dage vil jeg bruge på at slappe af i sommerhus med kæresten, inden weekenden byder på overrækkelse af eksamensbevis og dimittend fest.

Og det bliver igen et indlæg uden billeder, da jeg endnu ikke har set nogle fra dagen.

Studieslutning

Modsat mange andre der i dag kan se frem til starten på deres drømmestudie, kan jeg nu se enden på mit. Det føles helt uvirkeligt at sidde med speciale printet, indbundet og klar til aflevering i seks eksemplarer på mandag. Jeg husker tydeligt dagen for 6 år siden hvor det var mig der var en af de forventningsfulde der ventede på svaret. Det er gået virkelig stærkt, og KU har helt ret i at det, indtil videre i hvert fald, har været de bedste, hårdeste og sjoveste år af mit liv. Jeg siger farvel til studietiden d. 20. august når vi har forsvaret vores speciale, så den sidste måned skal nydes i fulde drag, inden det virkelig liv med 9-17 job starter 1. september.

I første omgang vil jeg nyde weekenden med gode venner og den forsømte kæreste (og måske lidt med symaskinen).

Travlhed

Der er stille på bloggen for tiden og det er ikke fordi den er glemt, droppet eller noget, men jeg har travlt! Specialet kombineret med mange aftaler med dejlige mennesker og en smule for meget arbejde giver lange dage. Lige nu sidder jeg i toget på vej hjem fra en intens gang specialeskrivning der startede kl.8.30 i morges. Jeg er næsten allerede træt ved tanken om at vækkeuret (ligesom i går) ringer kl.4.45, hvilket giver mig næsten 8 timer til at komme hjem, spise aftensmad, have lidt tid med kæresten og sove inden det går løs igen.

Da jeg i forrige uge var i Stof og Stil blev der købt stof til et par lilla bukser i stil med Lines. Disse er lige lagt lidt på hylden, men er helt sikkert næste krea-projekt og forhåbentlig til at nå i denne måned.

Sikker patient

For en måned siden ansøgte Line og jeg om at få lov, at deltage gratis i årets Patientsikkerhedskonference, der afholdes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Selskabet var så begejstrede for vores speciale, at vi fik én friplads. Vi har derfor brugt dagen i dag på, at høre den ene efter den anden inspirerende taler, sammen med en hel flok sundhedsproffesionelle. Nu er vi fyldt med endnu flere idéer til vores speciale - kan mærke at det blir sværere og sværere at give slip på projektet, selvom vi har aftalt kun at arbejde når vi er på uni. Og tiden presser sig efterhånden også på. Vi har 2 måneder, til vi har planlagt at være så godt som færdige og vi samler stadig masse af data ind og bliver ved med at få nye vinkler - argh begrænsningens kunst.