For første gang har jeg kastet mig ud i at filte strik. Efter at have set tøflerne hos Elise blev jeg bare nødt til at strikke og filte et par. Så jeg fandt hurtigt frem til mønsteret der på et split sekund blev mit via PayPal. Jeg har strikket skoene med koksgrå uld fra Stof&Stil, fundet et par store knapper fra mine gemmer og syet knapperne på med pink broderigarn. Alt i alt er jeg ret godt tilfreds med resultatet, påtrods af at jeg har fået syet den ene lidt skævt sammen.