søndag den 21. marts 2010

Kaffesalon

Jeg har tilbragt eftermiddagen og aftenen i selskab med nogle skønne tøser fra apoteket. Påtrods af at jeg kun hjælper til på apoteket en sjælden gang, er det dejligt når jeg ser dem. I dag havde jeg fået lov at komme med på et afbud til kaffe, kage, show og debat. Arrangementet var på Holbæk teater og var både underholdende og tankevækkende. Dagens debatoplæg kom fra Hanne Feldthus, der fortalte om baggrunden for hendes bog "En arbejdsnarkomans bekendelser".

Desværre havde jeg ikke medbragt kontanter, så jeg kunne erhverve mig bogen. Jeg ville ellers gerne ha' købt den til min mor (og låne den), der for 3-4 år siden selv gik i sort med stress. At læse den kunne måske give en forståelse af hvad der skete med hende. Aftenen sluttede af med afslappet middag i hyggelige omgivelser.

Påtrods af en skøn dag synes jeg weekenden er gået lige lovlig hurtigt. Har ikke rigtig fået set kæresten, så nu må det vist være tid til lidt kvalitetstid.

2 kommentarer:

  1. Dejlig blog du har, jeg glæder mig til at komme tilbage, men kan jeg ikke blive fast læser?

    SvarSlet
  2. Hej Heidi

    Mange tak og i lige måde :)

    Jo det skulle du da kunne. Jeg gør lige noget ved det, så du kan gøre det direkte på bloggen og ikke i din egene blogger menu.

    Kærligt Henriette

    SvarSlet