onsdag den 12. maj 2010

Sommer-sy-projekt

Mine (næsten) daglige togture til og fra uni er mit pusterum i hverdagen. Det er her jeg har tid til at surfe (hurra for mobilt bredbånd, der næsten virker hele turen), læse blogs, tænke over blog-indlæg, skrive lidt speciale, sove eller bare slappe af. Her til morgen kom jeg til at kigge på skønne tekstiler hos Malika og Rosa. Min nye sommerjakke, som det er i øvrigt stadig er for koldt til, mangler altså noget farve. Inspireret af jakkens indvendige kontrastsøm kigger jeg efter koral/pink farvede stoffer.
Men for pokker hvor er alt det rigtig fine stof bare dyrt! Jeg har næsten udvalgt mig dette, men overvejer nu hvorvidt jeg egentlig får tid til at sy noget som helst før efter 2. august, som er dagen for specialeaflevering. Jaja jeg burde tage mig tid til det, men jeg synes ikke rigtig jeg kan retfærdiggøre overfor kæresten at sidde og sy når jeg endelig slukker computeren. Nå, men første trin er jo også at få købt stoffet.

Jobansøgning er endelig blevet sendt og jeg har modtaget bekræftelse på modtagelsen, så nu er det bare at krydse fingrene og vente.

Ha’ en dejlig onsdag aften!

P.S. Egentlig sjovt hvordan regnen fremhæver alle forårets skønne dufte, når man cykler igennem græsset sådan en stille forårsaften.

2 kommentarer:

  1. Det er vel ret at få en pause fra allergien?!

    Jeg synes du skal tage dig tid til at sy det tørklæde. Det er altså virkelig flot - det stof. Ellers synes jeg det her er flot og tror vil passe til din nye jakke, http://www.blacklily.dk/Default.aspx?ID=3362&ProductID=PROD1065

    SvarSlet
  2. Ja, det må jeg jo nok hellere :) Uhh det fra Black Lily er også rigtigt fint, men er bare lidt træt af de der frynser.

    Mmm meget dejligt at slippe for allergi!

    SvarSlet